Viborg Rørteknik A/S har ekspertise og erfaring med installering af jordvarmeanlæg, og vi anbefaler meget gerne systemet, som er både et miljø-, pris- og driftsmæssigt godt valg. Desuden har det den fordel, at det kan tilkobles evt. eksisterende radiatorer og gulvvarmesystemer. Men systemet kræver plads. Jordvarme fordrer et areal på ca. 300 kvm. til varmt vand og opvarmning af et almindeligt parcelhus. Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe, som typisk er installeret i boligen samt på grunden/haven et nedgravet slangesystem, hvori der er frostvæske. I praksis virker anlægget sådan, at varmepumpen cirkulerer væsken i slangerne og henter den varme, som solen har afgivet til jorden.